pære Conseiller de la Cour

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

pære Conseiller de la Cour

Synonymer: Marechal de Cour,Hofratsbirne, Hovrådspäron. Tiltrukket af belgieren van Mons og bar første gang i 1841. Den var første gang udstillet i København i 1875. Det Jydske Haveselskab har den med som egnet til espa­liering i 1895. I 1920 var den nr. 24 på listen over planteskolernes tiltrækning af pæretræer.

Træet udvikler sig til et stort og kraftigt, højt træ med opret vækst men efterhånden også bred, da de ældre grene bliver noget hængende. Den bør kun plantes på lune pladser med læ, men klimaændringerne kan få indflydelse på dens fremtidige udbredelse, da den under gode forhold hører til de sundere sorter. Frugterne kan angribes af skurv og træet undertiden af kræft.

Frugten er stor 8-9,5 cm høj og 5,5-7,5 bred. Grundfarven er matgrøn og bliver efterhånden mere gullig. Solsiden kan være dækket af en rødlig abrikosfarve. Kødet er hvidt, groft og grynet, løst og saftigt med en sød, kraftig, aromatisk smag. Plukkes først i oktober og bruges de næste ca. 4 uger.

 

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg