pære Esperens Bergamot

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

pære Esperens Bergamot

Synonymer: ‘Bergamotte Espéren’, ‘Bergamotte d’Esperen’. Forveksles ofte med ‘Esperens Herrepære’ selv om de ikke har meget tilfælles. Tiltrukket af major Esperen i Malines i Belgien i 1830. J.A. Bentzien beskriver sorten i 1861 og der fandtes da fritsående esplietræ i haveselskabets have. Ved frugttællingen omkring 1920 blev der produceret 30-35 træer årligt.

Træet er kraftigvoksende og kan danne store træer med stiv opret krone. Kan blive meget gammelt. En sund sort, der kun angribes lidt af skurv.

Frugten er lille til middelstor, fladrund, typisk bergamotformet. Grundfarven er græsgrøn dækket af en lys dug, som giver frugten et blåligt skær. Ved modenhed bliver grundfarven gulgrøn. Kødet er gulliggrønt, undertiden lidt rødligt, meget saftigt, sødt, svagt syrligt med en behagelig aroma. Plukkes så sent som muligt, tåler nogen nattefrost, så den kan blive siddende til omkring 1. november. Bruges i januar til marts. Fin spisepære, der kræver en varm sommer.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg