pære Grev Moltke

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

pære Grev Moltke

J.A.Bentzien omtaler sorten i Dansk Havetidende 1860 under navnet Grev A.V. Moltkes Pære. Om dens historie siger Bredsted at gartner P.J.Galthen i 1850 i et lille lystanlæg, “Iskjælderen”, der hørte til Turebyholms Have, fandt modertræet, som blev flyttet hen på et bedre sted. Træet er opkaldt efter lensgreve A.V.Moltke til Bregentved. Sorten blev hurtigt spredt til hele landet og har siden haft stor betydning for pæreavlen i Danmark, Norge og Sverige. I 1920 udgjorde den 20% af den danske pærebestand. I 1937 producerede der ca. 24.000 træer årligt.

Træet har middelkraftig vækst. De unge træer er tilbøjelige til at danne grentorne og har et noget “vildt” udseende. Kronen er løvrig, bred og rundagtig. Grev Moltke er en sund sort. Den største skavank er sten i frugten, der skyldes tægestik eller måske vandmangel og dårlig vækst.

Frugten er middelstor 6½-8 cm høj og 6-7,5 cm bred. Kødet er fint og meget saftigt, næsten smeltende. Smagen er sød med en ikke stærk aroma. Fra sidst i september og oktober ud er den bedste spise- og køkkenpære.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg