Blomstergårdens Pomet
|
|
Tompkins King Synonymer: ‘King of Tompkins County’,
‘Tompkins County King’, ‘Winter King’, ‘King,. Fremkommet omkring 1800 i staten New Jersey, U.S.A.
Sorten optræder i flere forskellige lister fra 1894 til 1913. På Århusegnen
og andre steder kaldtes den for ‘Amerikansk
Kongeæble’. Den optræder ikke i de forskellige frugttræsundersøgelser. Træet
bliver stort med en noget bred, åben, noget hængende krone. Sorten synes at være
hårdfør og længelevende. Frugten
er stor til meget stor, lidt kantet. Farven bliver efterhånden gulgrøn og dækkes
for en stor del af skarlagenrød med brunrøde striber og stænk. Huden er
fedtet og glinsende. Kødet er fast, uden megen saft, syrligsødt med en kraftig
aroma. Plukkes i første halvdel af oktober og bruges fra november til februar.
Betragtes som en god spisefrugt og en fin køkkenfrugt. |
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|