Blomstergårdens Pomet


 

 

Tyrrestrup

Synonymer: ‘Kirsebæræblet fra Tyrrestrup’, ‘Tyrrestrup Kirsebæræble’. Fundet af G. J. Bøgh, Horsens mange steder i Østjylland som gamle træer under navnet ‘Taffelæble’. På herregården Tyrrestrup ved Horsens, hvorfra Bøgh opformerede den kaldtes den for ‘Kirsebæræble’. I 1925 var den nr. 26 og i 1937 nr. 35 på listen over de mest producerede træer. Har haft sin største udbredelse i Jylland.

Træet bliver middelstort med en bred, flad, undertiden højtbygget hængen­de krone med tynde grene. Den er meget hårdført og sundt.

Frugten er middelstor, bred kegleformet. Den grønne grundfarve bliver efterhånden gullighvid - guldgul og på solsiden kan forekomme et orange anstrøg. Kødet er løst og saftigt med en behagelig syrlig sød og aromatisk smag ved modenhed. Plukkes fra først i september til køkkenbrug ellers sidst i september med brugstid til december med. Udmærket all round køkkenæble, der også kan bruges som spiseæble.

 

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg