Alexander

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Alexander

Også kendt som ‘Kejser Alexander’ og ‘Emperor Alexander’ m. fl. Sorten er af russisk oprindelse og skal allerede i slutningen af det 18. århundrede være dyrket omkring Moskva under navnet ‘Aporta’. Indført til England fra Riga i 1817. Til Danmark er den sandsynligvis indført af Det kgl. danske Haveselskab i hvis liste den er nævnt i 1840. Den er første gang beskrevet i “Håndbog for frugttræsdyrkere” i 1861. I 1920 var den nr. 51 på listen over de mest opformerede sorter.

Træet danner en kraftig stamme og en regelmæssig krone. Træet er hårdført med modtagelig overfor mange sygdomme.

Frugten er stor til meget stor, bred, afrundet kegleform. Grundfarven bliver efterhånden grønliggul til hvidgul. Solsiden ofte dækket af en fin rød farve, overtrukket med dug, der giver et violet skær. Huden er tyk og sej. Kødet er hvidt, løst og groft, saftigt med en behagelig syrlig sød smag og god aroma. Vellugtende. Plukkes omkring 1. oktober og anvendes i oktober-november som spisefrugt eller til køkkenbrug.

 

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg