Allington

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Allington

Synonym ‘Allington Pippin’. Engelsk sort fra 1894. Sandsynligvis en krydsning mellem ‘Cox Orange’ og ‘Guld Pearmain’. Almindelig udbredt flere steder i England. Nævnes første gang i Danmark i Mathiesens katalog fra 1905. I slutningen af 1930erne lå den nr. 34 på listen over de mest producerede æbletræer i Danmark.

Træet ligner ‘Cox Orange’, men har en mere opret vækst og bredere blade. Unge træer vokser kraftigt og er ret modstandsdygtige overfor sygdomme. Træer bliver ikke ret højt.

Frugten er middelstor og minder en del om ‘Cox Orange'. Grundfarven er lys grøngul til varmt gul. På solsiden får den en rødlig dækfarve i striber og pletter. Kødet er hvidt, skørt og saftigt med en forfriskende smag og uden megen aroma. Plukkes i første halvdel af oktober og bruges fra november til februar. Den bedste smag har den omkring jul. Et rigtigt godt spiseæble.

 

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg