Blomstergårdens Pomet
|
|
Cox’s Pomona
Rød Rød
mutation af ‘Cox’s Pomona’ fundet på Alnarp, Sverige i 1958. Træet
danner en tæt, rundagtig, bred krone og bliver ikke så stor. Da den starter
tidligt med bæring tilrådes det at pode på vildstamme, da træer på dværgstammer
ofte bliver for svage. Trives bedst på lettere jord, der ikke er for kold.
Grenene kan flække ned på grund af for megen frugt. Frugten
er på unge træer stor, på ældre træer af middel størrelse. Grundfarven
er gulhvid, men modsat ‘Cox’s Pomona’ der kun har røde kinder er denne
mutant med rød dækfarve over det meste af frugten. Kødet er løst, mørt, ret
fint, saftigt, velsmagende med en passende syrlighed og behagelig aroma. Plukkes
fra sidst i september og bruges fra oktober. Holdbarheden varierer noget, men
ved optimale forhold kan den holde sig til februar-marts. Godt spiseæble, der
også er særdeles god køkkenfrugt. Tåler ikke stød. |
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|