Filippa

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Filippa

Fremkommet ca. 1880 på Fyn ved frøudsæd foretaget af Filippa Johannsen, datter af lærer Johannsen i Hunstrup på Sydfyn. I 1888 tildelt Det kgl. danske Haveselskabs certifikat af 1. klasse. Fra 1914 anbefalet til almindelig plantning og i 1925 optaget som en hovedsort i Danmarks Frugtavl. I dag er Filippa stadig meget udbredt i såvel Danmark som vore nabolande. Modertræet blev flyttet ind i skolehaven i Hunstrup og er i dag fredet.

Træet er bredt og ret højt. Grenene er overhængende og danner en tæt krone. Kan med alderen blive et stort, bredt træ. Træet tåler en del vind, men da æblerne sidder ret løst, falder de nemt af. Regnes blandt de sundeste træer og hører til blandt de bedste bestøvere. Filippa regnes for selvbestøvende.

Frugten er middelstor 6-7 cm og meget varierende i form. Æblet er saftigt og passende syrligt med en behagelig aroma. Plukkes i sidste halvdel af september. Anvendes fra plukning til jul. Regnes for et af de bedste spiseæbler, der dog også kan anvendes som madæble, hvis man nænner det.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg