Flaskeæble

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Flaskeæble

Måske bedre kendt som Nonnetitte. Menes at stamme fra Holsten. Her i landet fandtes den i den kgl. frugttræsplanteskole i Odense i 1795. Det danske navn kommer af frugtens facon. Svenskerne kalder den i øvrigt for Melonäpple. Tidligere var sorten ret udbredt i Danmark og fandtes rundt omkring i de fleste større frugthaver.

Træet kan trods sygdomsmodtagelighed blive stor meget gammelt. Som ung er den noget spinkel af vækst og med en dårlig forgrening. Af samme årsag anbefales podning på vildstamme. Træet bærer i de unge år dårligt, men der er eksempler på at 125 årige træer har givet store mængder frugt.

Frugten er middelstor ca. 6 cm bred og noget højere da den er valseformet til ægformet. Æblet er fint og fast med en behagelig, syrlig smag og stærk og ejendommelig aroma. Plukkes omkring 1. oktober og anvendes fra november til februar. Spiseæble, der af mange sættes højt medens andre regner det tørt. Anvendelig i husholdning.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg