Jonathan

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Jonathan

Fremkommet omkring 1800 i staten New York USA. I mange år var det en af hovedsorterne i midt-vest staterne. Omkring 1830 kom sorten til England. I starten af det 20. århundrede blev den dyrket ret meget i Tyskland, Ungarn og Schweiz. I Danmark blev den i 1875 udstillet fra Norge. Først omkring 1913 dukkede den op i kataloget fra Mathiesens planteskole, Korsør. I slutningen af 1930erne lå produktion på ca. 1800 træer årligt.

Træet er som ungt spinkelt med tynde grene og hængende vækst. Træet vokser til middelstørrelse med hængende grene og skud. Det er et ret sundt træ, der ikke så tit angribes af de sædvanlige frugtsygdomme.

Frugten er middelstor omkring 6 cm. Kødet er fast og tæt, men dog ret skørt med en behagelig sødlig og aromatisk smag. Smagen bliver dog ikke så god i DK som i dens hjemland. Plukkes efter midten af oktober og gemmes til modenhed i januar-april. Veludviklede frugter hører til blandt de bedre spiseæbler.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg