Keswick Codlin

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Keswick Codlin

Fremkommet ved Gleadstone Castle i Ulvestone i Nordengland i 1790. I Danmark er sorten beskrevet i 1861 og anbefalet til dyrkning i større haver. Medtaget i Haveselskabets fortegnelse i 1840 og anbefalet til plantning i 1849. Siden er den blevet plantet en del især i Jylland. Omkring 1940 begynder den at måtte vige pladsen for andre sorter.

Træet er kraftigt med opret vækst og en tyk stamme. Den bør podes på en kraftig grundstamme, da den begynder at bære tidligt. Danner med tiden en temmelig stor, bred og noget hængende, uregelmæssig krone. En sund og letdyrkelig sort, der kun sjældent angribes af kræft. Da den er meget rigtbærende kan det være nødvendigt at udtynde frugten.

Frugten er middelstor omkring 6-7 cm. Kødet er løst og udpræget syrligt uden megen saft og kun med ringe aroma. Smagen er behagelig og forfriskende. Fra sidst i juli kan den anvendes som madæble. Moden bliver den i september og kan holde sig til november. Madæble der undertiden bruges som spiseæble når den er moden.

  

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg