Blomstergårdens Pomet
|
|
Landsberger Synonymer: ‘Landsberger Reinet’, ‘Reinette de
Landsberg’, ‘Landsberg’. Tiltrukket i Landsberg, Tyskland i 1852 hvor den dengang var almindelig
plantet. Til Danmark er sorten kommet omkring 1900, men den er aldrig blevet særlig
udbredt ud over den er plantet forskellige steder i Jylland. Træet
vokser som ung kraftigt og noget uregelmæssigt. Danner en meget bred, fladrund
krone og bliver et temmelig stort træ. Den er hårdfør, behøver ikke megen læ
og angribes sjældent af sygdomme. Frugten
er middelstor og kegleformet. Grundfarven er græsgrøn, men går efterhånden
over i gulgrøn på skyggesiden og okkergul med svag orange på solsiden. Kødet
er skørt, ikke særlig saftig og med syrlig smag med behagelig aroma. Plukkes først
i oktober og bruges i november til januar. Regnes som madæble, men kan bruges
som spiseæble. |
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|