|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
Maren Nis Synonym ‘Maren Nisses Æble’. Ret
udbredt i det nordøstlige Slesvig, Sydøstjylland og på Nordvestfyn omkring
1900. Hvor dets egentlige hjemsted er vides ikke, men det er overalt truffet
under det samme navn, som hentyder til en kone ved navn Maren, som har lagt en kærne.
Hendes mand hed Nis og derfra navnet ‘Maren Nisses Æble’. Nis var på den
tid et meget udbredt navn i Sønderjylland. Minder meget om ‘Maglemer’, men
er tidligere moden og kan dermed forlænge sæsonen med ca. 1 måned for yndere
af ‘Maglemer’. Træet
har en opret vækst og er hårdført og sundt. Frugtbarheden indtræder tidligt
og er årligt god. Frugten
er middelstor til lidt større, ægformet eller afstumpet kegleformet.
Grundfarven er lysegul med grønligt skær med en tynd rød dækfarve på solsiden.
Kraftig lugt og svag fedtet hud. Kødet er saftfuldt med en mild vinagtig,
godt krydret smag mindende om ‘Maglemer’. Moden i september - oktober, kan
lagres længere, men taber så sin friske smag. God spisefrugt. ![]() |
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|