Blomstergårdens Pomet
|
|
Muskat Reinet Synonymer:
‘Gewürzrenette’, ‘Muskatellerrenette’, ‘Roder Badener Renette’.
Kendt i Frankrig siden 1608 og formodentlig kommet til England fra Normandiet i
1670. Muligvis en af bedsteforældrene til ‘Cox’s Orange’. Dens udbredelse
i Danmark p.t. ikke kendt. Træet
vokser langsomt, men får efterhånden en fint forgrenet, høj kugleformet
krone. Bærer godt, men er modtagelig for kræft og meldug. Frugten
er middelstor, kugleformet og lidt flad. Grundfarven er guldgul med en kraftig
marmoreret brunrød dækfarve over det meste. Kødet er fint med vinsyrlig,
muskatagtig smag. Plukkes i slutningen af oktober og bruges indtil marts. Spiseæble. (Kilde: “Farbatlas
Alte Obstsorten” af Walter Hartmann, 2003) |
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|