|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
Pæregårds Æble Stammer
fra Sydfalster, hvor den har fået navn efter bondegården “Pæregård” i Væggerløse
Sogn. Hvorvidt den er opstået fra kerne der eller andetsteds på egnen vides
ikke. Træet findes som ældre træer i mange haver på Sydfalster. Træet
kan som ældre
blive ret stort. Frugten
er middelstor til stor, ca. 7½ cm. Kødet er saftfuldt, skørt, sødt vinagtigt
med fin syre, som gør smagen endnu mere pikant, kraftig aroma, når omtrent gråsten
i godhed. Plukkes først i oktober og anvendes fra november-februar. På sin
hjemegn betragtes sorten med rette som noget af det bedste og fineste blandt æbler.
|
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|