|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
Stribet Pigeon Synonym
‘Sen stribet Pigeon’ (Matthiesen). Modertræet er fundet i og står (stod) i
en vejgrøft nær landsbyen Flintinge på Lolland i 1880. Træet
er meget frugtbart. Frugten
er lille til middelstor, oftest kort rund valseformet. Huden beskrives af
Matthiesen sådan: “mørkegul med grønlig tone, fuld af et mørkt rødt, der
af grundfarven får et gulagtigt skær, dækker kun, hvor de talrige lange båndformige
striber løber sammen, så det ser ud, som om den mørke båndfarve var stribet
af lysere bånd; punkter ses næsten ikke og kun som fine, tætsiddende hvide skær”.
Kødet er hvidt med rødlige årer, af ægte, kraftig sød pigeonsmag, der er
lidt kraftigere end hos ‘Rød vinter Pigeon’. Moden vinter til langt ud på
foråret. Fin og meget smuk bordfrugt. |
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|