Æblehave - fra ide til virkelighed

Det begyndte i 1967, da en ung mand kom i lære som frugtavler og han fik smag for alle de forskellige æbler og pærer der fandtes i dansk frugtavl. Da han senere i livet begyndte at opbygge en større have, som skulle fungere som udstillingshave mødte samme mand i Hobro planteskoleejer Åge Poulsen, som havde en stor samling af paradisæbler også kaldet prydæbler. Det blev hurtigt aftalt, at der skulle plantes mange forskellige prydæbler i den store udstillingshave.

Det blev imidlertid kun til en 15-20 sorter før Åge Poulsen afgik ved døden for ca. 15 år siden og hans paradisæblesamling kom til at føre en lidt anonym tilværelse i en park i Ålborg. For 5 år siden stødte den “unge” mand på en masse paradisæbler i Sohngårdsholm Park i Ålborg. En opringning til naturvejleder Henning Schriver ved Park- og Natur i Ålborg Kommune bekræftede anelser om at det var Åge Poulsens samling, som stod her. Hurtigt blev der truffet aftale om at den “unge” mand kunne få nogle podekviste, så der kunne laves en kopi af samlingen. Dermed kunne Åge Poulsens samling også blive en del af plantesortimentet i den store udstillingshave som den “unge” mand arbejdede med - og som det var tanken før Åge Poulsens død. I dag arbejdes der sammen med Park og Natur i Ålborg Kommune på at få begge samlinger gjort komplette. Dels står der nogle få sorter i den “unge” mands store udstillingshave, som ikke længere findes i Sohngårdsholm Park og dels er der nogle sorter som helt er forsvundet fra den oprindelige samling.  

 
Malus sieboldii 'Hobro'.

Paradisæbler eller prydæbler om man vil omfatter flere hundrede sorter og Åge Poulsens samling var oprindelig på ca. 160 arter og sorter. Prydæbler har ikke den store brugsværdi - selv om flere sorter er velegnede til fremstilling af gelé, andre til henkogning og atter andre til æblesnaps eller cider. Til gengæld har prydæblerne en overdådig blomstring i maj med blomster i hvidt over lyserødt til mørkerødt. De mange flotte blomster efterfølges af små æbler fra få millimeter til 4-5 cm i gule, orange og røde farver. De frugter som ikke bruges som nævnt ovenfor tiltrækker mange fugle til haven, da frugterne er en yndet spise for mange trækfugle. Prydæblerne har på denne måde to sæsoner: Én i foråret med de pragtfulde og ofte duftende blomster og én i efteråret, hvor mange af dem bugner af frugter til glæde for mennesker og dyreliv.

Plantning af Malus 'Laura' ved borgmester Johannes Stensgaard, Viborg

For at markere at den store samling af paradisæbler i dag også er at forefinde på Blomstergården ved Viborg, som den “unge” mands havedomicil i dag hedder, blev der inviteret til æblefest på Blomstergården lørdag den 24. september 2005, hvor Viborgs borgmester Johannes Stensgaard kl. 13.30 markerede at den store prydæblesamling fremover kan ses på Blomstergården. Her kunne man se mange af de forskellige prydæbler med frugter og man kunne se og høre, hvordan de forskellige produkter fremstilledes af de flotte æbler. En række personer, der gennem mange år har arbejdet med æbler som råvare, stod klar til at fortælle om æblets fortræffeligheder som bordfrugt, i husholdningen i øvrigt eller som pryd og besvarede spørgsmål ligesom den “unge” mand alias havekonsulent Villy Mougaard stod klar med gode råd om dyrkning af æbler og prøvede at sætte navn på, hvis nogle kom med en gammel sort fra deres have.

I forbindelse med æblefesten kunne man også se en mindre udstilling af nogle af de æble- og pæresorter, som førhen var almindelige i vore haver. Da Villy Mougaard i starten af 1990erne ved en tilfældighed mødte pometmester Claus Larsen fra Landbohøjskolen, blev det starten til en produktion af gamle danske frugttræer. Villy Mougaard fandt på Landbohøjskolen et Tjele Æble, som stammer fra Tjele Gods ved Viborg, og leverede det i 1996 tilbage til godset. Siden er Broholm æblet kommet tilbage til Broholm Gods på Fyn og Rosenholm æblet til Rosenholm Slot på Djursland via Villy Mougaards aktiviteter på Blomstergården. Det satte endvidere gang i opbygningen af et pomet på Blomstergården ved Viborg. Det er meningen at der om 2-3 år laves adgang til pometet for de besøgende på Blomstergården, samt at der kommer skilte, der fortæller om de forskellige sorter og deres oprindelse.

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg