Blomme Giant

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Blomme Giant

Tiltrukket af Luther Burbank, Santa Rosea, Californien ved at bestøve Rød Cathrineblomme med Ponds Seedling. Sat i handlen i 1895. Første gang udbudt til salg i Danmark af Mathiesens Planteskole, Korsør i 1919. I 1938 blev der tiltrukket ca. 280 træer og sorten har aldrig fået nogen større udbredelse i Danmark.

Træet har som ungt en kraftig, opret vækst. Grenene tynges hurtigt ud og nedad af frugtvægten. Som ældre er væksten opadstræbende med de yderste grenspidser som hængende. Begynder at bære tidligt og er rigtbærende, sund og letdyrkelig.

Frugten er stor 6,5 cm lang og 4,5 cm bred, langoval med udpræget bug på midten, så den nærmest får dråbefacon. Grundfarven er bleggul med flot karminrød solside. Kødet er lysegult, fast og meget saftigt med en sødlig smag. Kødet løsner ikke fra stenen. Modner fra slutningen af september og anvendes mest til syltning og marmelade.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg