Blomme Laxton's Early

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Blomme Laxton’s Early

Synonym: Early Laxton. Tiltrukket af Laxton, Bedford i England og sat i handlen i 1916. Angives at være en krydsning mellem Catalonisk Spilling (Jaune hâtive) og Early Orléans. I 1927 blev den udbudt af Mathiesens Planteskole i Korsør og i 1938 var produktionen oppe på 1850 træer årligt.

Træet er svagtvoksende, men er som ungt kraftig med uregelmæssig vækst. Som ældre bliver kronen bred og hængende. Tidligt- og rigtbærende og selvbestøvende.

Frugten er lille 3,5-4 cm høj og 3,5 cm bred med orange til rødorange dækfarve, der bliver brunrød ved modenhed. Den gullige grundfarve skinner kun lidt igennem. Kødet er gulligt, blødt og saftigt med en syrligsød svag. Kødet slipper ikke stenen. Moden fra sidst i juli til midten af august. Spisefrugt af lidt ringere kvalitet.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg