Blomme Wangenheim

Blomstergårdens Pomet


Startside Op Nyheder Aktiviteter Link Frugt Prydfrugt Plantegenetik Planteskole

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Frugt
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole

Blomme  Wangenheim

Synonymer: Wangenheims Sveske, Wangenheimer tidlig sveske, Wangenheims Frühzwetsche, Prune de Wangenheim, Quetsche précose de Wangenheim, Prune Wangenheim hâtive. Skal være fremkommet i 1837 hos friherre von Wangenheim, Beinheim ved Gotha sandsynligvis som frøudsæd af Grøn Reine Claude. Optræder på Haveselskabets liste fra 1840. I 1920 var produktionen på 748 træer og i 1938 på 650 træer.

Træet får som ungt en lige, stærk stamme og noget udbredt krone. Bliver med tiden ret høj med en bred, meget tæt krone med tendens til at blive hængende. Hårfør, nøjsom og letdyrkelig sort og en i det store og hele sund sort.

Frugten er middelstor op til 4 cm lang og 3,5 cm bred, oval med rødbrun til mørkebrun farve. En lys dug giver frugten et blåviolet skær. Kødet er gulgrønt, fast med en del fibre, saftigt med en sød og aromatisk smag og løsner let fra stenen. Plukkes omkring midten af september og bruges med det samme som køkkenfrugt eller spisefrugt.

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg