Blomstergårdens Pomet
|
|
Blomme Alm.
Sveskeblomme Synonymer:
Lang blå Sveske, Hauszwetsche,Gemeine Zwetsche, Leipziger Zwetsche, German
Prune, Quetsche d’Allemagne, Altesse ordinaire m.m.fl. En meget gammel sort,
hvis oprindelse er noget usikker. Visse kilder mener at det slaviske folk bragte
den med til Europa. Den ældste omtale i Danmark er fra “Forsøg til en dansk
Haugebog” i 1782. Træet
vokser som ungt godt og bliver med alderen stort med en smuk rund krone. Det er
oprindelig formeret ved rodskud og er et hårdført træ. Blomstrer tidligt og
er selvbestøvende. Kloner af rodægte træer findes andet sted i Blomstergårdens
Pomet. Frugten
er lille til
middelstor 3,5 til 4 cm lang og 2,5 cm bred. Den fuldmodne frugt er brunrød til
purpurrød med en hvidblå dug. Kødet er fast og med fibre, ikke særlig
saftigt med en syrligsød, fyldig aromatisk smag. Når den er moden slippes
stenen helt. Plukkes fra slutningen af september og kan opbevares ret længe.
Anvendes mest som køkkenfrugt, men kan også spises når den er velmoden. |
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|