Blomstergårdens Pomet
|
|
Blomme Sveske
tidlig Engelsk Synonym:
Frühe englische Zwetsche. Bredsted mener den stammer fra området omkring Lübek
og Travemünde, hvor den var meget almindelig dyrket i midten af 1800-tallet.
Han skriver videre at det er usandsynligt, at den skulle stamme fra England.
Hvornår den er kommet til Danmark vides ikke. Træet
er meget hårdført, kraftigvoksende og danner efterhånden en smuk søjleformet
pyramide. Beskrives som tidligt- og rigtbærende. Frugten
er middelstor ca. 44 mm lang og 32 mm bred med typisk sveskeform med
sortpurpurrød farve ved modenhed. Kødet er lysegult, kun lidt sveskeagtigt med
en behagelig sød og syrlig smag. Stenen skilles ret let fra kødet. Modner i
begyndelsen af september. Spiseblomme, der også kan bruges til kompot m.m.
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|