






| |
Der
indsamles løbende lokale danske sorter - både tidligere beskrevne og
“nye” gamle sorter der ikke er beskrevet.
Indsamling af lokale sorter
 | En del af projektet er også at få indsamlet evt. frugtsorter i lokalområdet,
som ellers vil gå tabt. Fra forskellige bøger om frugt ved vi, at der er
beskrevet et Himmelstrup æble og flere fra Ørregård ved Fiskbæk, som
ikke findes på Landbohøjskolens Pomet. Dertil kommer, at der kan være
interessante frøplanter stående rundt i forskellige haver. Alle der har
kendskab til sådanne gamle sorter kan henvende sig til Blomstergården på
tlf. 86 65 12 88 og få at vide, hvad de skal gøre. |
 | Efterlysning af lokale sorter, da der er sorter fra planteskoleejer Brostrøms
tid, som ikke længere findes i offentlige samlinger. |
 | Desuden podes der for private som har træer fra bedstemors have og
lignende, som de ønsker bevaret for eftertiden både hos sig selv, men også
i mange tilfælde i beplantninger på Blomstergården. |
 | Nye “gamle” sorter er dukket op i forbindelse med projektet. Da jeg
havde fået tilsagnet i slutningen af juli 2006 udsendte vi en
pressemeddelelse til have- og landbrugsblade. Den blev brugt flittigt og
resultatet udeblev da heller ikke. En af de efterlyste sorter ‘Himmestrupæble’
er fundet og en anden næsten lokal sort ‘Silkeborg Slotsæble’ er også
indlemmet i samlingen via Silkeborg Museum. Desuden har jeg fået podekviste
fra private af ca. 10 frøplanter, som jeg har prøvesmagt i løbet af efteråret.
Alle sammen planter, som der knyttes en historie og oprindelse til. Alle er
de yderst velsmagende og flere af dem tyder på at de sundhedsmæssigt er
fuldt på højde med dyrkede sorter. |
Æble fra Vesløs

Indsamling af figen og kvæde
se mere
Indsamling af kvæde, mispel og morbær
se mere
|