Anden Frugt

Blomstergårdens Pomet

Anden frugt i Blomstergårdens Pomet

Pærekvæde

Dette afsnit indeholder abrikos, fersken, kvæde, morbær, mispel og mandel, der er udplantet til bevaring i Blomstergårdens Pomet - Jyllands største Pomet. Mange frugtsorter under dette afsnit findes ikke udplantet i selve pometet, men i den 20.000 m² store park syd for pometet. Her findes også valnød og ægte kastanie m.m. Abrikos og fersken dyrkes meget i drivhuse, medens f. eks. kvæder, mispel, morbær m. fl. også bruges som særdeles værdifulde prydtræer.

Sortsoversigt over anden frugt

Navn	Beskrivelse
Abrikos Nancy	Bedste abrikos til danske forhold.
Fersken Birkjær	Storfrugtet fersken med god smag.
Fersken Sonja	God lokal fersken med fin smag og farve. Ikke “ulden”.
Portugisisk Pærekvæde	Store gule pæreformede kvæder.
Kvæde Lescowitz	Middelstor kvæde med bred æbleform.
Kvæde Konstantinobler
Kvæde Fuglebjerggård	Fra Per Kølster, Fuglebjerggård
Kvæde Marienborg	Kvæde med meget efterspurgte kvæde
Annanaskvæde	Stor busk med tæt vækst, let tornede grene, overdådig blomstring. Meget stor, ananasformet frugt. moden: gul, velduftende, marmelade.
Morus nigra, sort morbær	Lille træ til beskyttet plads. Bær anvendes som dessertbær, til saft og til syltetøj.
Morus alba , hvid morbær	Lille træ til beskyttet plads. Bær anvendes som dessertbær, til saft og til syltetøj.
Mespilus germanica. Mispel	Hårdfør lille træ eller busk med efterårsfarve. Frugterne er 2-4 cm, svagt pæreformede og åbne i spidsen og bitre.
Prunus amygdalus. Mandel	Til bekyttet og lun plads. 3-6 meter højt træ med hvide til lyserøde blomster før løvspring.
Juglans regia. Valnød	Både frøplante og navnesorter
Sødrøn	Krydsninger mellem røn og pære, æble og aronia med spiselige bær

Krydsninger

Navn	Beskrivelse
Crataemespilus grandiflora	Retteligt X Crataemespilus grandiflora. Frøkydsning mellem Mespilus germanica (mispel) og Crataegus laevigata (tjørn). Dens nærmere oprindelse og årstal kendes ikke. Træet bliver et lille velformet træ, der er fuldt hårdfør. Blomsterne er enkelte, hvide. Frugten er brun, knap 2 cm og minder om mispel (aberøv).
Pyrocydonia danielli	Planten er opstået ved podning af en pære ‘Wiliams Bon Cretien’ på Cydonia oblonga (kvæde) - altså en podnings hybrid (podningskimære). Træet er er med noget busket vækst op til 5 meter høj. Den trives på sandjord såvel som mere leret jord med et neutral ph. Trives bedst i fuld sol og halvskygge. Velatablerede planter tåler en del tørke. Selv om blomsterne er både han og hun er den ikke selvbestøvende. Blomsterne bestøves af bier. Frugten anvendes rå eller i husholdningen. Vores leverandør beskriver den som æbleagtig. Fuldmodne frugter er skøre og saftige med en duft som pærer med en kvalitet som mostpærer.
Pyronia veitchii	Krydsning mellem Cydonia oblonga ‘Portugal’ (Portugisisk pærekvæde) og Pyrus communis ‘Bergamotte Esperen’ (pære ‘Esperens Bergamotte’). Podninger af begge modertræer kan ses i Blomstergårdens Pomet. Træet er busket, op til 5 m høj. Trives på såvel sandet som noget leret jord med en neutral til let kalkholdig ph. Blomsterne er hvide og op til 5 cm og tvekønnet og bestøves af insekter.Blomstrer i maj-juni men kan undertiden også blomstre noget om efteråret. Frugten kan bruges rå eller som køkkenfrugt. De ligner små pærer og har en fin duft, når de er fuldmodne. Normalt er de uden frø.
Sorbopyrus	Retteligt X Sorbopyrus auricularis. Opstået før 1610 som krydsning mellem en pære og en røn. Man mener det er en krydsning mellem Pyrus communis (alm. vild pære) og Sorbus aria (sølvrøn). Sorbopyrus findes i mange botaniske haver, men er aldrig blevet dyrket for sine frugter. Et træ med sortnavnet ‘Shipova’, som er introduceret fra Beograd, Jugoslavien i 1959, er identisk med x sorbopyrus. Sorbopyrus kendes også navne som “Pyrus malifolia”, “Pyraria malifolia”, “Sorbus bollwylleriana” og “Bollwilleria auricularis”. Træet får med med tiden en rund, busket krone. Det er fuldt hårdført og kan blive op til 9 meter høj efter ca. 100 år. Den foretrækker en solrig plads i en veldrænet, humusholdig jord. Frugten er rundagtig, pæreformet og ca. 5 cm lang. Farven er som moden dyb gul med en flot orangerød kind på solsiden. Fugten anvendes rå eller kogt. Kødet er gulligt,tørt og sødt. Frugten har en behagelig duft, når den er moden.

Sortsoversigt over frugtbuske

Navn	Beskrivelse
Hindbær Autum Bliss	Store, rød efterårshindbær
Hindbær Fall Gold	Små, søde, gul efterårshindbær
Josta, solstik	Mørk violet bær, blanding af solbær og stikkelsbær
Ribs hvide	Ribes rubrum Hvid Hollandsk Gulhvide, søde ribs, juli Weisse Versailles Hvid Vit Jätte. Meget storfrugtet hvid ribs, svensk med større bær og længere klaser.
Ribs røde	Ribes rubrum Jonkheer van Tetz Røde bær, lange klaser, tidlig Rovada Rød meget yderig med store klaser middeltidlig StanzaRød, tidlig, sund
Solbær Ben Alder	Store, søde bær, sen
Solbær Ojebyn
Solbær Titania	Store, søde bær, tidlig
Grøn solbær	Ribes nigrum ‘Venny’. Grøn solbær. Modner meget ensartet på en gang. ‘Vilma’. Grøn solbær. Tidlig og med større bær. ‘Verti’. Grøn solbær. Den første grønne solbær-sort.
Stikkelsbær Gul Hinnomaki	Små, søde gule bær
Stikkelsbær Rød Hinnomaki	Små, søde røde bær
Stikkelsbær Larall	Små, rød, tornfri stikkelsbær
Stikkelsbær Invicta	Middelstor grøn stikkelsbær med svag behåring

Sortsoversigt over andre frugtbuske

Navn	Beskrivelse
Aronia surbær se mere her	Aronia Aronia Surbær. ‘Aron’ Kompakt vækst. Meget sund, 1cm store sorte bær aug.1,5m. ‘Hugin’ Frost hårdfør. Sunde, sorte bær, sept.-okt. 1,5m. ‘Karhumaki’ Sorte bær. ‘Morton’ ’Iroquios Beauty’. Amerikansk udvalgt klon med en mere kompakt vækst end de andre sorter – 1-1½ m høj. ‘Nero’ Store sorte bær i aug.-okt. ‘Serina’ Dansk sort, der bliver 2 m høj og 100-150 cm bred. ‘Viking’ Finland. Stort udbytte. Sorte bær i august. 2-2,5m.
Havtorn	Hippophae rhamnoides Havtorn ‘Ljubitelskaya’. Hun. 2-3m. Store gule bær på næsten tornfri busk ‘Raisa’. Hun. 3m Små gule bær på sund og hårdfør busk. Finland. ‘Rudolf’. Han. Finland Tytti. Hun Finland
Saskatoonbær se mere her	Amerikansk bærmispel, Amelanchier alnifolia ‘Northline’ Saskatoonbær fra Nord-Amerika. 1½ til 2 m høj busk, der på egen rod producerer en del rodskud. Bærrene modnes over en periode. De er på størrelse med meget store solbær og er meget kødfulde. ‘Smokey’ Saskatoonbær fra Nord-Amerika. Bliver op til 3-3½ m høj og 2-2½ m bred. Selvbestøvende, men det gavner at have 2 sorter ved siden af hinanden. Bærrene er store(12-14mm) rødlilla og gode spise friske. ‘Thiessen’ Saskatoonbær fra Nord-Amerika. Bliver op til 3-3½ m høj og 2-2½ m bred. Bærrene smager næsten som blåbær.
Sibirisk blåbær se mere her	Lonicera caerulea var. kamtschatica Busken er løvfældende og bliver 1½-2 m høj og ca. lige så bred. Den trives især på humusrig jord i skove i Nord- og Centraleuropa og Nordasien. I Danmark har den undertiden været plantet som prydbusk. Bærret er blåsort med en mild smag og adskiller sig fra bærrene fra de andre arter i gedebladfamilien ved ikke at indeholde giftstoffet saponin. Lidt mere syrlige and blåbær, Sibirisk blåbær selve arten. Sibirien. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads. ‘Atut’ modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads. ‘Duet’ modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads. ‘Karina’ modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads. ‘Morana’ modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads. ‘Sinoglaska’ modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.

Sortsoversigt over vinstokke

Aurora	Sund og hårdfør. Store klaser med små gulgrønne velsmagende druer, velegnet til hvidvin. Trives på varm og lun plads i fuld sol ved sydmur eller i drivhus. Moden i september.
Frankenthaler	Sund og hårdfør. Store klaser med blå druer. Plukkes ved fuldmodenhed i drivhus i september / oktober.
Himrod	Sund og hårdfør vin med kraftigt rankende skud. Lange, lidt løse klaser med middelstore gulgrønne kerneløse druer med sød muskatsmag. Trives på varm plads i fuld sol ved mur eller i drivhus. Moden mur i september-oktober. I drivhus i august. Kan tørres til rosiner.
Leon Millot	Sund og meget resistent. Den mest sikre, sunde drue til hobbyvingård. Druerne kan hænge længe uden at rådne. Små klaser med små blå druer. Lille spisedrue, god til køkkenbrug og fin til rødvin. Meget frodig - kræver en del sommerbeskæring. Moden sent i oktober på friland, august/september ved sydmur eller drivhus.
Marechal Foch	Sund og meget hårdfør. Særdeles rigtbærende med små stærkt farvede blå druer. Især velegnet til fremstilling af rødvin. Trives på solåben og lun plads frit udplantet i haven og modner i oktober. Ved dyrkning ved mur er den moden i september.
Rondo	Sund. Middelstore, mørkeblå druer, god spisesdrue med tykskal. Bedste rødvinssort til danske forhold. Bestøvningssikker. Frodig og nem plante med let hængende vækst, der får flot efterårsfarve. Moden i starten af oktober på friland.
Schuyler	Sund og hårdfør vin med dekorativt løv på kraftigt rankende skud. Store klaser med ret store blåduggede druer med mild muskatsmag. Trives på varm og lun plads i fuld sol ved sydmur eller i drivhus. Modner på ved mur i september, i drivhus i august.

Senest opdateret: 12. oktober 2014